Nyheder

Nye informationer om Super Smash Bros.

 

For nyligt blev der via en Nintendos Direct udsendelse afsløret en række nye detaljer fra det kommende Nintendo 3DS og Nintendo Wii U spil, Super Smash Bros.

Blandt andet blev det afsløret, at en række nye Pokémon vil blive tilgængelige i spillet, som dermed kommer til at optræde sammen med en lang række andre klassiske Nintendo figurer.

Tidligere blev det afsløret, at Lucario ville få et come back i Super Smash Bros. Det kan nu bekræftes, at dens Mega Evolution også vil blive tilgængelig i spillet. Desuden vil Charizard og dens Mega Evolution også blive en spilbar karakter.

Som en helt ny figur i spillet vil Greninja også få sin debut. Greninja vil også i dette spil være i stand til at bruge sit signatur angreb, Water Shuriken, samt Substitute. Greninja vil også kunne udføre slag med sin tunge.

Kilder: Serebii, Pokebeach

Læs mere...

Pokémon Black & Pokémon White Super Music Collection ude nu på iTunes

 

Den nyeste Super Music Collection er nu blevet udgivet af The Pokémon Company.

Denne gang er turen kommet til Pokémon Black & Pokémon White, som blev udgivet til Nintendo DS i marts 2011, og som i øvrigt var de første Pokémon spil i kerneserien fra den 5. generation.

Albummet indeholder 173 forskellige soundtracks fra spillene, som finder sted i Unova regionen, og albummet kan downloades på iTunes for $9.99, som ca. svarer til 60 danske kroner.

The Pokémon Company har lovet, at Super Music Collection for Pokémon Black 2 & Pokémon White 2 vil blive udgivet senere i 2014, som også vil blive den sidste udgivelse, hvorefter samlingen kan blive komplet.

Link til albummet: https://itunes.apple.com/us/album/final-battle!-n-remix/id839750839?i=839766655&ign-mpt=uo%3D4

Kilde: Serebii

Læs mere...

Pokémon Diamond & Pearl: Super Music Collection ude nu på iTunes

 

The Pokémon Company har udgivet den næste samling af soundtracks fra Pokémon spillene.

Turen er nu kommet til Pokémon Diamond & Pearl spillene, som var de første Pokémon spil fra kerneserien der blev udgivet til Nintendo DS i 2007.

Albummet kan downloades på iTunes' hjemmeside for $9.99, som svarer til cirka 60 danske kroner, og indeholder i alt 149 forskellige temaer fra Pokémon Diamond & Pearl spillene.

Med denne nyeste udgivelse af soundtracks fra Pokémon spillene er al musikken fra de første 4 generationer af Pokémon nu tilgængeliget

Dermed er det kun musikken fra Pokémon Black & White og Pokémon Black 2 & White 2, som ikke er udgivet, hvilket The Pokémon Company har lovet vil ske i løbet af 2014.

Link til albummet: https://itunes.apple.com/us/album/pokemon-diamond-pokemon-pearl/id840159297

Kilde: Serebii

Læs mere...

Ny trailer fra "Strongest Mega Evolution Act 1"

 

The Pokémon Company har udgivet en ny trailer fra den kommende Pokémon XY special episode, som vil have titlen "The Strongest Mega Evolution Act 1" (Den Stærkeste Mega Udvikling 1. Akt).

Denne special episode vil omhandle en ny Pokémon træner ved navn Alan, som rejser rundt i Kalos regionen med det mål at besejre alle Mega Udviklinger. Et medlem fra Pokémon XY spillenes Elite Four, Siebold, vil også have en rolle i afsnittet, da hovedpersonen også vil besejre Siebold. I denne special episode ejer Siebold nemlig også en Pokémon, som kan mega udvikle sig.

"The Strongest Mega Evolution Act 1" vil blive vist første gang i Japan den 3. april.

 Kilde: Serebii

Læs mere...

Ny information og trailer fra den 17. Pokémon film

 

En trailer fra den kommende Pokémon film "The Cocoon of Destruction and Diancie", ("Ødelæggelsespuppen og Diancie") er blevet offentliggjort.

I traileren kan man for første gang se Diancie i sin animerede form. Traileren viser også kort Mega Scizor og Mega Absol kæmpe mod hinanden, samt de to legendariske Pokémon, Xerneas og Yveltal, som indleder et stort slag mod hinanden.

Udover denne trailer, er der også blevet offentliggjort flere detaljer om den kommende film, bl.a. en beskrivelse af filmens plot, samt billeder og navne af nogle af personerne i filmen.

Plottet i filmen beskrives således: "Diamantriget er et smukt rige, som kan findes dybt under jorden, hvor Juvel Pokémonerne, Carbink, lever i fred. I Diamantriget findes en kæmpe diamant, som omtales som "Den Hellige Diamant". Denne diamant har gennem en årrække været en vigtig energikilde for Diamantriget. Prinsessen af Diamantriget, Diancie, besidder dog midlertidigt ikke disse kræfter, hvilket sender Diancie, Ash og Pikachu ud på en rejse i søgen efter Livspokémonen, Xerneas, som besidder de hellige kræfter, som skal til for, at hjælpe Diancie og Diamantriget. Under rejsen støder Diancie, Ash og Pikachu ind i en puppe, hvor Ødelæggelsespokémonen, Yveltal, som siges engang at have udslettet alt liv i Kalos regionen, ligger i en dyb søvn".

De nye personer i filmen består af en tyv kaldet Marilyn Flame, som har en Delphox, Ninja Riot, som har en Greninja, samt duoen Millis Steel og Argos Steel. Millis Steel har en Chesnaught, mens Argos Steel er far til Milis Steel.

4 Carbink med et anderledes udseende end de andre Carbink, er også en del af persongalleriet. Den ene af de 4 Carbink omtales som "Daii", og er Diamantrigets ældste indbygger. De 3 andre Carbink omtales også med hver deres navne, "Majima", "Knight" og "Joke", og er Diamantrigets buttlere.

Kilde: Serebii

Læs mere...

Netflix udgivelse af Pokémon anime-serien og ny plakat for den 17. film

 

The Pokémon Company har annonceret at Pokémon anime-serien vil være tilgængelig via Netflix over hele verden fra den 1. marts.

Pokémon Black og White sagaen, samt Pokémon Filmen Black: Victini og Reshiram og Pokémon Filmen White: Victini og Zekrom, vil kunne ses på Netflix i alle dele af verden, mens den første sæson af Pokémon, Indigo League, indtil videre kun vil være tilgængelig for USA, Canada, Storbritannien og Irland.

Yderligere blev der i denne måneds udgave af CoroCoro vist en plakat fra den kommende Pokémon film, "The Cocoon of Destruction and Diancie", ("Ødelæggelsespuppen og Diancie"), som får præmiere i de japanske biografer den 19. juli.

Selvom plakaten ikke viser megen ny information, så fremgår det dog, at Mega Absol vil have en betydelig rolle i filmen, samt at 3 helt nye personer også vil optræde sammen med hver deres Pokémon, som er de fuldt udviklede stadier af Kalos regionens starter Pokémon, Chesnaught, Delphox og Greninja.

Kilde: Serebii

Nintendo Wi-Fi Connection lukkes for tidligere generation

 

Fra og med den 20. maj 2014 vil Nintendo Wi-Fi Connection ikke længere være tilgængeligt på Wii, Nintendo DS og Nintendo DSi konsollerne og de spil, som er til dem. Dette påvirker funktioner, som bl.a. Global Trade Station, online kampe -og bytning og Mystery Gift Wi-Fi downloads.

Nintendo 3DS og Wii U konsollerne vil ikke blive påvirket af dette, men online delen i spil fra de førnævnte konsoller vil stadig ikke være tilgængelig. Overførsel fra ældre generationer vil ikke blive påvirket.

Kilde: Bulbanews

Læs mere...

Ny Diancie trailer samt ny information om den 17. Pokémon film

 

Den nyligt offentliggjorte Pokémon, Diancie, kan nu også ses i form af en trailer, som er blevet tilgængelig på den officielle Pokémon hjemmeside.

Traileren viser blandt andet, at Diancie er i stand til, at bruge angrebene Dazzling Gleam, Calm Mind og Hyper Beam, samt Power Gem og Explosion som kan ses på hjemmesidens billeder.

Diancie er en Pokémon, som blev skabt via en usædvanlig mutation af Pokémonen Carbink. Diancie reagerer kun ud fra sine egne ønsker, og giver ikke særlig meget opmærksomhed, når grupper af Carbink samler sig til ære for Diancie.

Diancie er klassificeret som "Jewel Pokémon", ("Juvel Pokémon"), og anses for at være en "Mythical Pokémon". Ligesom Carbink, har Diancie også evnen Clear Body.

Diancies Pokédex beskrivelser lyder følgende: "Den kan øjeblikkeligt skabe diamanter ved at komprimere kulstoffer i luften mellem dens hænder" og "En pludselig transformation af Pokémonen Carbink. Dens lyserøde, flimrende krop anses for, at være det dejligste syn i verden".

Kilder: Bulbanews, Serebii, Pokémon.com

Læs mere...

Pokémon Link: Battle! på vej til 3DS

I den nyeste Nintendo Direct har Nintendo annonceret deres nyeste Pokémon-spil. Dette spil er dog ikke en del af hovedserien, men fortsættelsen til det Bejeweled- og Candy Crush-lignende spil Pokémon Link (Pokémon Trozei uden for Europa). Spillet kommer til at hedde Pokémon Link: Battle! (Pokémon Battle Trozei! uden for Europa).

Når man så fanger en Pokémon kaldes det et ”Link”. Målet er at ”Linke” med alle Pokémon i spillet. I Pokémon Link: Battle! Skal man lave par af samme slags Pokémon, imellem dem der fylder ”Link Boxen”, den store boks på den nederste skærm. Den vilde Pokémon man kæmper imod vil være at se på den øverste skærm. For at ”Linke” med den vilde Pokémon er man nødt til at reducere dens HP til 0. Dette gøres, som nævnt tidligere ved at lave par af tre eller flere Pokémon af samme slags.

Efterhånden som tiden går i kampen, vil den vilde Pokémon angribe og ”Link Boxen” vil miste noget af dens energiniveau. Når ”Link boxens” energiniveau når 0 er det Game Over.

Spillet kommer til at indeholde en 4 spiller co-op og alle kendte Pokémon kommer til at være tilgængelige til at fange og blive venner med. Spillet understøtter også Streetpass og, hvis man passerer andre der spiller Pokémon Link: Battle! vil man kunne udveksle spildata med hinanden. Hvis man har sat en favorit Pokémon, vil denne også blive delt med andre, og alle Pokémon som er modtaget på denne måde, vil blive en af dine venner.

Spillet vil være tilgængelig på Nintendo eShop d. 12. marts i Japan, d. 13. marts i Europa og d. 20. marts i Nordamerika. Spillet kommer til at koste 762¥ (40,77kr.) i Japan og 7,99$ (43,56kr.) i Nordamerika. Der er endnu ikke blevet annonceret nogen Europæisk pris, men den forventes at ligge imellem 5€ og 7€ (37,34kr. og 52,28kr.)

Kilder: Pokémon.com

Læs mere...

Pokémon Ruby & Pokémon Sapphire: Super Music Collection ude nu på iTunes

The Pokémon Company har i de seneste måneder udgivet en række soundtracks fra de forskellige Pokémon-spil.

Det startede med et komplet soundtrack til Pokémon X & Pokémon Y, og senere Pokémon FireRed & Pokémon LeafGreen, samt Pokémon HeartGold & Pokémon SoulSilver.

Nu er den næste samling så klar, og denne gang er det alle temaer fra Pokémon Ruby & Pokémon Sapphire, som er blevet udgivet af The Pokémon Company.

Dette soundtrack indeholder i alt 109 forskellige temaer fra spillene, som blev udgivet i 2003.

Soundtracket kan downloades på iTunes for $ 9.99, som svarer til ca. 60 danske kroner.

The Pokémon Company har lovet, at der i løbet af 2014 også vil blive udgivet komplette soundtracks til spillene Pokémon Diamond & Pearl, Pokémon Black & White og Pokémon Black 2 & White 2.

Kilder: Bulbanews, Serebii

Læs mere...

CoroCoro afslører ny Pokémon, Diancie

Den nyeste udgave af det japanske magasin, CoroCoro, er blevet lækket, og denne gang afslører magasinet en helt ny Pokémon ved navn Diancie.

Der har gennem de seneste måneder været rygter om denne Pokémon på diverse hjemmesider, hvilket nu kan bekræftes som en realitet.

Diancie er en Rock/Fairy-type Pokémon, og er desuden den første 6. generations event-Pokémon. Diancie har nummer 719 i den nationale Pokédex.

CoroCoro fortæller også, at Diancie vil have en rolle i den kommende Pokémon film, som nu også har fået navnet: "Cocoon of Destruction and Diancie" ("Ødelæggelsens Puppe og Diancie"), som vil blive vist i de japanske biografer den 19. juli.

Udover Diancie vil filmen også omhandle Xerneas, Yveltal og 12 Mega Evolutions.

Det vides endnu ikke, hvornår Diancie vil blive uddelt som event Pokémon.

Kilder: Bulbanews, Serebii

Læs mere...

Pokémon.com genlanceret

Den officielle Pokémon hjemmeside har fået en visuel overhaling, blandt andet er en ny Pokédex lignende funktion blevet tilføjet. Denne funktion kaldes for ”Udforsk Pokémon”. Desuden er Pokémon TV appen blevet genlanceret med danske episoder. Der de samme afsnit tilgængelige, som på deres hjemmeside. Den nye Pokémon hjemmeside er at finde her.

Kilder: Pokémon.com

Pokémon Bank ude nu

 

Vi blev lovet applikationen Pokémon Bank til vores 3DS og 3DS XL sidste år, og datoen var den 27. december, men efter at være blevet udgivet i visse dele af asien, blev Nintendo’s servere overvældet af den massive trafik, og vi fik aldrig applikationen.

Nu er Pokémon Bank dog endelig ude i Europa og Australien. Prøveperioden er blevet udskudt til at kunne indløses helt frem til den 14. marts 2014, og giver derefter adgang til Pokémon Bank i 30 dage. Efter disse 30 dage skal der dog betales 4,49€ (33,52kr) som årlig betaling.

Når Pokémon Bank benyttes første gang, vil man kunne modtage enten 100 PokéMiles, som kan bruges på Global Link attraktioner og ting, eller 10 BattlePoints, som kan bruges i spillene til at købe forskellige ting.

Ved gentagen brug vil det være muligt at modtage en Celebi, dette gælder dog kun frem til d. 30. september 2014.

Det vides stadig ikke, hvornår Pokémon Bank udkommer i Nordamerika.

Kilder: Bulbanews, Serebii

Lucario vender tilbage i Super Smash Bros.

 

Det kommende Nintendo spil, Super Smash Bros., som vil kunne spilles på både Nintendo 3DS og Nintendo Wii U, blev tidligere annonceret af Nintendo.

Super Smash Bros. er efterfølgeren til succesen fra 2008, Super Smash Bros. Brawl, som kunne spilles på Nintendo Wii.

Super Smash Bros. vil ligesom sin forgænger indeholde en stor samling af Nintendos populære figurer, bl.a fra Pokémon-universet, og én af de nyligst offentliggjorte figurer er Lucario.

Lucario vil altså også være en spilbar figur i det kommende spil til Nintendo 3DS og Nintendo Wii U, ligesom han var det i forgængeren, Super Smash Bros. Brawl.

Pokémon fans vil derfor kunne se frem til, at kunne spille som både Lucario og Pikachu i det kommende Super Smash Bros. spil.

Det vides endnu ikke, om det også vil være muligt at spille som Mega Lucario, samt hvilke moves Lucario vil kunne bruge i spillet.

Spillet har endnu ikke fået en præcis udgivelsesdato, men forventes at blive udgivet senere i 2014.

Kilder: Bulbanews, Serebii

Læs mere...

Japansk Pokémon Bank genudgivelse + Nyt XY afsnit

 

I dag kom der gode nyheder for Pokémon fans - i hvert fald de japanske. Pokémon Bank appen, som indtil nu ikke har været mulig at downloade, er nemlig blevet genudgivet på den japanske Nintendo 3DS eShop.

Pokémon Bank blev første gang udgivet på den japanske eShop den 25. december, men blev kort tid efter fjernet, da Nintendo havde problemer med deres netværk. Appen skulle efter planen have været udgivet i Europa og USA den 27. december, men dette var desværre ikke muligt.

Ejer man en japansk Nintendo 3DS, vil man dermed fra i dag være i stand til at downloade Pokémon Bank, som grundet de tidligere netværksproblemer også kommer med en opdatering, som netop skal forhindre serverne i at bryde sammen. Desuden er den gratis prøveperiode blevet forlænget til den 21. februar.

Der er på nuværende tidspunkt desværre ikke nogen informationer angående hvornår, Pokémon Bank vil blive lanceret i Europa og USA.

Udover denne positive nyhed, er der også blevet afsløret et nyt Pokémon XY afsnit af magasinet Famitsu DS+Wii.

Dette afsnit vil have titlen: "Froakie vs. Frogadier! Ninja Battle!" ("Froakie mod Frogadier! Ninjakamp!"), og vil bl.a. omhandle en ninjatræner, som har en Frogadier. Denne træner vil udfordre Ash til en kamp. Afsnittet lander i Japan den 20. februar.

 Kilde: Serebii

Ny information om "Cocoon of Destruction"

 

Den officielle japanske Pokémon filmhjemmeside kunne i dag afsløre nye detaljer omkring plottet i den kommende Pokémon film "Cocoon of Destruction".

Det er lykkedes nogle, at få oversat en kort beskrivelse af filmen fra japansk til engelsk, som lyder følgende:

"For længe siden i Kalos regionen fandt den store ødelæggelse, som udslettede alt liv i Kalos, sted. Ødelæggelsen var forårsaget af Yveltal, Ødelæggelses Pokémonen.

Efter Yveltal havde tilintetgjort alt liv i Kalos regionen, forvandlede den sig til "Cocoon of Destruction" ("Ødelæggelsens Puppe"), som netop er titlen på filmen. Yveltal lagde sig derefter i en dyb søvn.

Den eneste Pokémon, som var i stand til, at modstå Yveltals ødelæggende kraft var Xerneas, Livs Pokémonen, som derefter gav liv til mennesker og Pokémon. Hermed begynder rejsen mod, at møde disse to legendariske Pokémon af Kalos regionen".

 Kilder: Serebii, Pokebeach

Pokémon HeartGold & SoulSilver Super Music Collection + Nyt Pokémon XY afsnit

 

The Pokémon Company har netop udgivet den nyeste Pokémon Super Music Collection. Denne gang er det alle soundtracks fra Pokémon HeartGold & SoulSilver, som man nu kan downloade fra iTunes.

I alt indeholder denne nye samling 270 forskellige soundtracks fra Nintendo DS spillene Pokémon HeartGold & SoulSilver, som blev udgivet i Japan i 2009 og Europa og Amerika i 2010. Samlingen koster i alt $ 9.99, som cirka svarer til 60.00 danske kroner.

The Pokémon Company lover, at der også vil blive udgivet Super Music Collections med alle soundtracks fra Pokémon Ruby & Sapphire, Diamond & Pearl, Black & White og Black 2 & White 2 i løbet af 2014.

Som en lille ekstra nyhed, blev der også afsløret et nyt afsnit af Pokémon XY animéen i dag. Denne episode er den 16. i XY sagaen og vil have titlen "Dedenne is Pichu and Pichu is Dedenne...!?", ("Dedenne er Pichu og Pichu er Dedenne...!?").

Kilder: Serebii, Bulbanews

Læs mere...

Nye informationer om "Pikachu, What Kind of Key is This?"

 

Den nyeste udgave af det japanske Pokémon magasin, CoroCoro, har givet os flere informationer omkring den nye minifilm: "Pikachu, What Kind of Key is This?", som vil få præmiere i de japanske biografer sammen med den nyeste Pokémon film: "Cocoon of Destruction", den 19. juli.

Ifølge CoroCoro vil Jirachi, Manaphy, Darkrai og Victini alle få en rolle i den nye minifilm, som i forvejen vil omhandle Pikachu, Chespin, Fennekin, Froakie, Dedenne og Klefki.

Udover dette beskriver CoroCoro også, at en afstemning mellem disse 4 legendariske Pokémon vil blive sat i gang med dét formål, at vinderen senere vil blive uddelt som en event Pokémon. Dermed kan Pokémon trænere se frem til at fange enten Jirachi, Manaphy, Darkrai eller Victini.

Resultatet af afstemningen vil blive afsløret i apriludgaven af CoroCoro, som udkommer den 15. marts.

Kilder: Bulbanews, Serebii

Læs mere...

PokéMileage Club Attraction og Discount Coupon

 

Der har længe været et tomt felt i Pokémon Global Links PokéMileage Club, som hedder ”Attractions” ("Seværdigheder"). Nu er det dog blevet offentliggjort at der vil blive tilføjet en sådan seværdighed, og kommer til at hedde ”Balloon Popping”. Det koster Poké Miles at spille spillet, og man kan vinde forskellige Items (Genstande) til at bruge i Pokémon X og Pokémon Y, f.eks genstande til at udvikle sine Pokémon. Balloon Popping vil være tilgængelig fra d. 14. januar 2014.

En ny genstand er også blevet offentliggjort, og hedder ”Discount Coupon” (Rabatkupon) og er en engangsgenstand (Dvs. at den kun kan bruges én gang). Kuponen giver ved brug 50% rabat på det gældende køb. Det vil sige, at at hvis man køber tøj i prøveværelset kan man købe flere stykker tøj på én gang, og derfor få rabat på alle disse eller købe én ting og få 50% rabat. ”Discount Coupon” vil være at downloade fra PokéMileage Club fra d. 14. januar 2014 og frem til d. 3. marts 2014.

Kilde: Pokémon.com

Nyt Pokémon XY afsnit og film 17 minifilm

 

Traditionen tro, har der altid fulgt en minifilm med, hver gang en ny Pokémon film har haft præmiere i biograferne, og den nyeste Pokémon film, som i øvrigt er den 17. i rækken, er selvfølgelig ingen undtagelse.

Tidligere på året, blev den nye Pokémon film, "The Cocoon of Destruction" ("Ødelæggelsens Puppe"), som er den første Pokémon film i XY æraen, offentliggjort, og der er nu kommet nye informationer omkring minifilmen, som traditionen tro bliver vist før den egentlige film.

Denne minifilm skulle efter sigende have titlen: "Pikachu, What Kind of Key is This?" ("Pikachu, Hvilken Slags Nøgle er Dette?"), og vil bl.a. omhandle Pikachu, Dedenne, Chespin, Fennekin, Froakie og Klefki.

Ydermere er et nyt Pokémon XY afsnit blevet offentliggjort af magasinet Newtype. Dette afsnit har titlen "Chespin vs. Delphox! Diet Battle!?", ("Chespin vs. Delphox! Diæt Kamp!?"), og vil blive vist i Japan den 6. Februar.

Dette afsnit vil omhandle en kamp mellem Chespin og Delphox, efter at Chespin har spist for meget, og vil desuden være en animé debut for Delphox.

Kilder: Bulbanews, Serebii

Læs mere...