Nyheder

Pokémons fremtid

Selvom at den 6. generation først lige er blevet påbegyndt, så er Game Freak allerede i gang med den tidlige planlægning af næste generation, hvis de gør, som de plejer. I et nyligt interview med Ken Sugimori, i det japanske magasin ”We Love Pokémon”, blev han spurgt, hvordan den kommende generation ville være, hvortil han svarede, at selvom det ville være umuligt at reducerer mængden af Pokémon, så kunne de drastisk omarrangere, eller fjerne, nogle angreb, items og abilities, for at gøre det lidt mere simpelt. Han sagde også, at det var af hans overbevisning, at Pokémonerne skulle være mere simple, og henviste til sin langvarige yndlings Pokémon, Gengar, som eksempel.

Der er allerede mange fans, som betragter Pokémon X og Y som et seriøst forsøg på at gøre spillene mere simple og nogle sider til spillet mere let tilgængelige, så som legendariske Pokémon, Pokémon man kan finde i Friend Safarien som har maksimale IV i adskillelige stats og tilføjelsen af Super Training. Der er også færre nye Pokémon end nogensinde, med kun 69 offentliggjorte Pokémon, i stedet for over 100.

Kilde: wiiuandmii.com

Tre nye Pokémon spil under udvikling

Den nyeste episode af NHKs dokumentarserie ”Professional: Shigoto no Ryuugi” viste tre nye Pokémon spil, som lige p.t. er under udvikling.

Det ene spil er en efterfølger til Pokémon Link (Pokémon Trozei udenfor Europa), som var til Nintendo DS. Til dem der enten ikke kan huske spillet, eller ikke har prøvet det, går det ud på at parre tre eller flere af samme Pokémon sammen i stil med Bejeweled og Candy Crush Saga. Denne efterfølger er planlagt til at blive udgivet som en 3DS eShop titel. Denne titel har endnu ikke fået nogen titel eller udgivelsesdato.

Det andet spil er et detektiv spil. Spillet kommer til at indeholde en talende Pikachu, som kommer til at fungere som spillerens chef. Denne Pikachu skulle eftersigende have en mere voksenlignende personlighed i forhold til, hvad der ellers normalt vises, og har en lang række af forskellige ansigtsudtryk, som opnås via motion capture. Spillet skulle også eftersigende indeholde en ”blå Pikachu”, men der er ikke blevet vist nogen billeder af denne. Dette spil er stadig meget tidligt i udvikling, og har derfor ikke nogen officiel titel endnu. Spillet er dog sat til at skulle udkomme i 2015.

Det tredje spil der blev fortalt om, er en opdateret version af Pokémon Battle Chess brætspillet, som er en opdatering til det originale Pokémon Battle Chess, som er en Pokémon udgave af det japanske skak-lignende spil Shogi.

Kilde: Bulbanews

Lumiose City glitchen er ny blevet rettet

Nintendo har i dag udgivet en patch (opdatering) til Pokémon X og Y på 227 blocks, og den kan frit downloades på Nintendo eShop. Det gælder både digitale og fysiske udgaver af spillene. Ud over at rette Lumiose City glitchen, så har den også rettet et par mindre GTS fejl.

Kilde: Bulbanews

Nintendo udtaler sig om Lumiose City glitchen

Nintendo er nu kommet ud med en officiel melding omkring Lumiose City glitchen, og har lavet et kort over, hvor den kan forekomme. Det er muligt, at glitchen kan ske andre steder, og kortet viser kun steder hvor den er blevet rapporteret. Der anbefales derudover, at hvis I vælger at gemme i Lumiose City, så bør i gøre det i bygningerne. Der arbejdes i øjeblikket på, at få rettet fejlen hurtigst muligt.

Kilde: Serebii.net

Læs mere...

Spil ødelæggende bug

Spil ødelæggende bug
Flere spillere har anmeldt en yderstfarlig spilødelæggende bug i de nye Pokémon X og Pokémon Y spil. Denne bug har eftersigende ødelagt deres gemte fil og derfor slettet alle fremskridt og Pokémon, som disse spillere har opnået.

Denne bug sker sted i Lumiose City, som er den store by i midten af Kalos regionen. Det der sker er at, hvis man gemmer i denne by kan spillet have problemer med at gengive byens grafik. Dette gør at ikke blot bliver byens grafik korruptet og fejlvises derfor, men også at man ikke kan bevæge sig rundt. Hvis man så forsøger at gå tilbage til 3DS’ens hovedmenu, vil 3DS’en fryse og man er nødt til genstarte systemet.

Nogle finder at det eneste der hjælper at slette ens gemte filer og derfor starte forfra, og andre finder at det er nok at slukke for systemet, pille SD kortet ud, og derefter starte spillet igen uden SD kort i systemet.

Der har ikke været nogen officiel besked omkring denne bug fra Nintendo, men for at være helt på den sikre side, så anbefales det helt at undgås at gemme og derefter slukke 3DS’en i Lumiose City.

Kilder: IGN

Nye funktioner på PokeTeam

Vi fra PokeTeams personale præsenterer med glæde fire nye funktioner på siden.

Til at starte med, så kan i nu personliggøre jeres profil efter jeres hjertes begær. Den kan bruges til at skrive en lang smøre om dig selv, hvilke Pokémon du søger i et bestemt spil eller andet du gerne vil dele. 

Det er derudover også muligt, at indskrive sine friendcodes på sin profil.

Og nu hvor vi har fat i profilen, så kan der også lige nævnes, at en gæstebog også er blevet tilknyttet til jeres profiler. Her kan man skrive beskeder til hinanden, som offentligheden kan se. Dette vil eventuelt blive brugt i kommende tuneringer.

Og som noget helt nyt, så er I også blevet tildelt en blog, som I kan bruge til hvad I ønsker. Den kan bruges lige fra hvad du har bedrevet i dit Pokémon spil, til hvad der sker i dit liv. Alle PokeTeams regler gælder selvfølgelig også for bloggen.

Det eneste der er tilbage at sige; er god fornøjelse.

Pocket Monsters: The Origin bliver streamet online

Vi har tidligere kunne meddele, at der i Japan ville blive sendt en special ved navn "Pocket Monsters: The Origin". Det er nu blevet annonceret, at den vil blive streamet på Pokemon.com, og vil gå under navnet "Pokémon: Origins". Den vil blive opdelt i 4 afsnit, og det første vil blive lagt op den 15. november, og de resterende afsnit blive lagt op de følgende dage.

Pokémon inc. lagde også en engelsk trailer op på deres Youtube kanal, som kan ses under "læs mere".

Der er endnu ikke nogen information om en eventuel dansk udgave, men heldivigs vil den engelske udgave også være tilgængelig for os i Danmark.

Kilde: Pokemon.com

Læs mere...

Omrokering af PokeTeams websystemer

I løbet af denne uge vil det nye PokeTeam 2.0 og det gamle PokeTeam (Som pt. er at finde på poketeam.dk) blive omrokeret, så PokeTeam 2.0 vil være at finde på den primære PokeTeam web adresse: www.poketeam.dk

Det gamle PokeTeam vil blive flyttet til adressen: v1.poketeam.dk

I nær fremtid vil det gamle PokeTeam blive pensioneret i den forstand, at det ikke længere vil være muligt at logge ind, og kun de funktioner, som er tilgængelige når man er logget af, vil kunne benyttes. Derfor opfordres alle brugere til, at tjekke om de har private beskeder, profiltekster eller andre former for brugerdata på det gamle PokeTeam, som de ønsker at gemme.

Tsuroerusu

Den 13. Pokémon film bliver sendt på DR Ultra

Ifølge TimeFor.TV bliver den 13 film, Pokémon - Zoroark: Illusionernes Mester, sendt på DR Ultra om præcis to uger, søndag den 6. oktober kl. 9 om morgenen. Den sendes selvfølgelig med dansk tale.

Kilde: TimeFor.TV

Nye informationer og videoer fra Pokémon X og Y

Nintendo har udgivet to nye videoer om Pokémon X og Pokémon Y til den japanske eShop. Den ene video er en oversigt over alt det nye i de nye Pokémon spil, og viser ikke rigtigt så meget ny information. Dog vises det nye tøjsystem, en Rhydon der ødelægger en sten, imens spilleren rider på dens ryg og et nyt Fairy-type angreb. Det nye angreb hedder Child’s Play, hvilket giver en god mængde skade. Den anden video er den japanske reklame for spillene, og er i realiteten bare en kortere udgave af oversigtsvideoen.

Desuden har Nintendo uploadet den amerikanske Pokémon X og Y reklame til deres Youtube kanal. Denne video er består næsten helt af CG effekter og en lille smule gameplay. Og sidst men ikke mindst er traileren til den kommende Pokémon XY serie blevet vist.

Udviklingerne til de nye fossil Pokémon er blevet offentliggjort, de har fået navnene Aurorus og Tyrantrum. Aurorus er Amauras udvikling, og kan lære et nyt Ice-type angreb, der hedder Freeze Dry, hvilket er super effektivt imod Water-type Pokémon. Tyrantrum er Tyrunts udvikling, men desværre er der ikke så meget information om denne Pokémon indtil videre.

Det er også kommet frem, at Pokémon X og Pokémon Y hovedsageligt kommer til at være 3D i kampsekvenserne, det vil sige ingen 3D udenfor kampene undtagen nogle bestemte scener og sekvenser.

Det er også kommet frem at den Pokémon der er ude i kamp får experience point, når en Pokémon bliver fanget.

I et interview med Polygon, fortæller Junichi Masuda, at spillene vil være centreret omkring båndene mellem, ikke blot trænere og Pokémon, men også trænere imellem. Desuden fortæller Masuda også, at ingen Kalos Pokémon vil få Mega former i Pokémon X og Y.

Kilder: Serebii, WiiUandMii, PokéBeach, Polygon

Læs mere...

The Pokémon Company har annonceret en afsløring i morgen, mandag

 

The Pokémon Company har annonceret på deres Facebook og Twitter profiler, at der vil ske en offentliggørelse i morgen, mandag den 16. september kl. 08:00 amerikansk vestkyst tid. Altså kl. 17:00 dansk tid. Hvad det drejer sig om ved vi endnu ikke.

Beskeden lyder som følgende:

"Vær beredt, trænere! Vi har en overraskelse til jer! Følg med på mandag kl. 8:00 PDT for en speciel meddelelse!"

Kilder: Facebook, Twitter

Nye detaljer om Pokémon X og Y samt ny trailer

 

Flere nye detaljer omkring Pokémon X og Y er blevet offentliggjort, bl.a. de engelske navne for de nyligt offentliggjorte Pokémon, samt nye information om forskellige mekanikker i spillene. Derudover er en ny trailer også blevet offentliggjort.

Det engelske navn for Haribōgu (Chespins første udviklingsstadie) er Quilladin, den er kendt som en "Spiny Armor Pokémon". De hårde pigge på dens ryg er stærkere end Chespins. Det er en blid Pokémon, som foretrækker at undgå kampe. Den kan lære angrebet Mud Shot.

Det engelske navn for Tērunā (Fennekins første udviklingsstadie) er Braixen, den er kendt som en "Fox Pokémon". I modsætning til Fennekin spiser den ikke grene, men besidder en på dens hale for, at berolige sig selv. Den bringer grenen med i kamp, og benytter gnidninger til, at sætte ild til den. Den kan lære angrebet Psychock.

Det engelske navn for Gekogashira (Froakies første udviklingsstadie) er Frogadier, den er kendt som en "Bubble Frog Pokémon". Den er bedre til at hoppe end Froakie, og hopper op i træer under kampe for, at forvirre sin modstander. Den kan lære angrebet Bounce.

Kilde: Bulbanews

Læs mere...

Ny Pokémon lækket af IGN

 

En ny Pokémon blev i dag lækket af IGN, og sidenhen bekræftet af The Pokémon Company. Pyroar, som den hedder, er den udviklede form af Litleo, som blev offentliggjort tidligere på året. Det var angiveligt ved en fejl, at IGN offentliggjorde billedet, der herskede derfor lidt forvirring tidligere på dagen om det var ægte, men som sagt blev det senere hen bekræftet af The Pokémon Company.

Pyroar er kendt som en "Royal Pokémon" ("Kongelig Pokémon"), og er, ligesom Litleo, en Fire/Normal-type, hvilket indtil videre gør disse to Pokémon til de eneste med denne typekombination. Pyroar har evnerne (Abilities) Unnerve eller Rivalry.

Læs mere...

Oktoberudgaven af CoroCoro Comic lækket

 

Oktoberudgaven af det japanske magasin CoroCoro Comic er blevet lækket, og har afsløret nye informationer om Pokémon X og Y, bl.a. er udviklingsstadierne for de tre start-Pokémon blevet afsløret, deres japanske navne er Haribōgu, Tērunā og Gekogashira (Som henholdsvis udvikler sig fra Chespin, Fennekin og Froakie). Ligesom deres første stadie har de kun én type, som er uændret. Haribōgu kan lære Mud Shot, og Gekogashira kan lære Bounce.

Derudover er to nye Mega Evolution former er blevet afsløret, Mega Mewtwo X og Mega Garchomp. Mewtwos nye form er en Fighting/Psychic dobbelttype, og har evnen (Ability) Steadfast og højere attack stats. Den udvikler sig ved brugen af Mewtwonite X. Den Mewtwo-form vi tidligere har set kaldes Mega Mewtwo Y, og udvikler sig ved brugen af Mewtwonite Y. Mega Garchomp har evnen Sand Force.

Kilde: Bulbanews, Serebii

Læs mere...

Engelsk titel og trailer for den 16. Pokémon film offentliggjort

 

Den engelske titel for den 16. Pokémon film er blevet offentliggjort. Den kommer til at hedde ”Pokémon The Movie – Genesect and the Legend Awakened” (Pokémon Filmen – Genesect og Legenden Opvågnet), og vil få TV-premiere den 19. oktober, efterfulgt af en dobbeltepisode forpremiere på Pokémon X og Y animé-serien, som lader til at få titlen ”Pokémon The Series – XY”.

Samtidigt blev en engelsk trailer også uploadet til den officielle Pokémon hjemmeside, den viser blandt andet en kampscene mellem Mewtwo og Genesecterne.

Kilde: Pokemon.com

Læs mere...

Nyheder fra Pokémon Direct (4. september)

Den anden Pokémon Direct er nu ovre og har med sig ført en masse nyheder. Der er blevet afsløret to nye apps til Nintedo 3DS, informationer om hvordan man modtager sin starter, tre nye Mega Evolutions, og nye informationer vedrørende selve Mega Evolution-konceptet.

De to nye apps kommer til at hedde Pokémon Bank og Poké Transporter. Pokémon Bank er et cloud opbevaringssystem for Pokémon man besidder i spillene, konceptet kendes fra f.eks. Dropbox, Skydrive osv. Dog med den forskel at i Pokémon Bank kan man gemme op til 3000 Pokémon! Man får 100 bokse med plads til 30 Pokémon i hver. Man vil frit kunne overføre Pokémon fra sit X og Y spil til Pokémon Bank og tilbage igen.

App'en vil være oppe fra den 25 december i Japan. Denne app kommer dog til at have et årligt gebyr på 500 yen (28,50,-), dog løber der en gratis prøveperiode helt frem til den 31 januar 2014.

Poké Transporter er den anden app som kommer til Nintendo 3DS. Denne app kommer med, når man køber Pokémon Bank, og gør det muligt at overføre Pokémon fra Black, White, Black 2 og White 2 til Pokémon Bank, og derfra til Pokémon X og Y. Poké Transporter og Pokémon Bank er udstyret med en funktion der gør det umuligt at overføre hackede Pokémon fra disse versioner, samt at opbevare hackede Pokémon i Pokémon Bank.

Disse to apps kommer til, at kunne fungere med flere forskellige spil (Også fremtidige Pokémon titler), det vil sige at hvis du køber både X og Y kan disse begge sættes op til samme Pokémon Bank og altså dele de 3000 plasser.

Måden hvorpå man modtager sin første Pokémon i X og Y afviger fra alle de tidligere generationer idet, at man ikke modtager sin første Pokémon fra professoren, men fra hovedpersonens venner. Når man tilgengæld senere møder Professor Sycamore vil man kunne vælge mellem de tre start Pokémon fra første generation, altså Bulbasaur, Charmander og Squirtle!

Det kom også frem, at Venusaur, Charizard og Blastoise kan benytte sig af Mega Evolution.

Kilde: Pokémon Direct, Pokemonxy.com, Serebii, Bulbanews.

Læs mere...

Specialudgave af Nintendo Direct angående Pokémon X og Y i morgen (4. september)

 

Nintendo har lige offentliggjort, at de i morgen udsender en Pokémon-dedikeret udgave af Nintendo Direct. Denne Pokémon Direct udsendelse vil omhandle Pokémon X og Y.

Vi ved endnu ikke hvad der præcist vil blive annonceret, udsendelsen starter i morgen kl. 13:00, dansk tid, og vil kunne ses via følgende link fra Nintendos webside: Pokémon Direct

Shiny Dialga, Palkia og Giratina event kommer til Danmark

 

Til alle ejere af Pokémon Black, White, Black 2 og/eller White 2 er her en glædelig nyhed. Fra den 30. august til den 11. oktober vil det være muligt at få Shiny Dialgia, Palkia og Giratina i GameStop eller TOYS”R”US.

For at få dem skal du bare tage din Nintendo DS eller Nintendo 3DS, samt et eller flere af de ovenstående spil, med ned i en af butikkerne. Du skal dog have en Pokédex i disse spil og have adgang til Wonder Gifts. Det er dog også kun muligt at have 11 Wonder Cards, men det er muligt at slette gamle Wonder Cards, så vær sikker på at du har plads!

De tre legendariske er tilgængelige hver for sig i perioder på 13 til 14 dage. Rækkefølgen og datoerne lyder som følgende:

  • 30. august til 12. september er det muligt at få Shiny Dialga.
  • 13. september til 26 september er det muligt at få Shiny Palkia.
  • 27. september til 11. oktober er det muligt at få Shiny Giratina.

Pokémon X og Y demo fra Gamescom samt nye trademarks

 

Gamescom 2013 er i fuld gang og mange spillere fra verden over strømmer derfor til Tyskland. I år er der dog et event i Gamescom, som gør Pokémon entusiaster verden over meget spændte, nemlig en spil demo af de nye Pokémon X og Y.

I denne anledning er der derfor kommet videoer af demoen. Demoen viser kampsystemet, og nogle af de nye angrebsanimationer. Desuden kan man i demoen ride på ryggen af Skiddo, og man får muligheden for at Mega Evolve Mewtwo til MegaMewtwo. Og selvfølgelig viser demoen, hvordan vi kan forvente at spillet ser ud og kommer til at fungere.

Ud over dette er det også kommet frem at The Pokémon Company har anmodet om Trademark på de to følgende titler: "Pokkén Fighters" og "Pokkén Tournament". Ordet "Pokkén" er udledt fra "Poké", som er en forkortelse for Pokémon, og "ken", som betyder "knytnæve" på japansk. Hvad disse to titler dog kommer til at blive er der ingen der ved på nuværende tidspunkt. Det kan være alt lige fra merchandise til et nyt spil. Så hvad det ender med at blive må tiden vise.

Læs mere...

Pocket Monsters: The Origin - Ny special baseret på Red og Green

 

En ny anime special er lige blevet offentliggjort på den officielle japanske YouTube kanal. Den kommer til at hedde Pocket Monsters: The Origin (Oprindelsen), og vil være baseret på Pokémon Red Version og Pokémon Green Version (Blue Version udenfor Japan).

Episoden vil omhandle Red og Green (som hedder Blue i vesten), og skulle være meget tæt på de originale spil. Indtil videre ved vi at Reds mor, Professor Oak, Brock og Lance vil dukke op i episoden.

Episoden vil blive sendt den 2. oktober.

Kilde: Bulbenews

Læs mere...