Black / White

Pokémon Black Version   Pokémon White Version

 

Pokémon Black Version og Pokémon White Version er de første to matchende spil i den femte generation af Pokémon spil til Nintendo DS, de blev udgivet i Japan den 18. september 2010, i Nordamerika den 6. marts 2011, og i Europa den 4. marts 2011. Black og White følger mange af traditionerne og trends fra tidligere spil, spilleren kan bl.a. vælge i mellem en ny mandlig eller kvindelig figur, og derudover introducerer Black og White også en ny region kaldet Unova, som spilleren skal udforske. I Pokémon universet ligger Unova regionen meget langt fra Kanto, Johto, Hoenn og Sinnoh, og derfor er Unova regionens Pokémon betydeligt anderledes end i de tidligere regioner.

Teknologisk er Pokémon Black og White en videreudvikling af Pokémon Diamond, Pearl og Platinum, grafikken er bl.a. forbedret betydeligt, og anvender i højere grad 3D grafik, hvorimod Diamond, Pearl og Platinum for det meste anvendte 2D grafik. Black og White er også bemærkelsesværdige for, at have det største antal nye Pokémon i nogen ny generation af Pokémon spil med hele 156 nye Pokémon. Spillene introducerer også to nye typer Pokémon kampe, Triple Battle, hvor hver træner anvender tre Pokémon på en gang, og Rotation Battle hvor hver træner roterer deres Pokémon løbende i løbet af kampen, men uden egentlig at skifte dem ud. Black og White bragte også betydelige ændringer til forskellige aspekter, såsom TM/HM genstandene, som nu ikke længere kun kan bruges én gang. Nye online funktioner kaldet Pokémon Global Link, hvor spillere via en Nintendo webside kan opnå adgang til specielle, såkaldte Dream World Pokémon, med særlige evner, og Entralink for infrarød kommunikation mellem to Nintendo DS systemer.

Pokémon Black og White blev efterfulgt af Pokémon Black Version 2 og White Version 2, hvilket er første gang i Pokémon spillene historie, at der indenfor samme generation er udgivet direkte efterfølgere, som viderefortæller historien. Spillene er bagudkompatible med Pokémon Diamond, Pearl, Platinum, HeartGold og SoulSiver, og Pokémon fra de spil kan overføres til Black og White.