FireRed / LeafGreen

Pokémon FireRed Version   Pokémon LeafGreen Version

 

Pokémon FireRed Version og Pokémon LeafGreen Version er to matchende spil i den tredje generation af Pokémon spil, som supplerer Pokémon Ruby, Sapphire og Emerald, de blev udgivet i Japan den 29. januar 2004, i Nordamerika den 9. september 2004 og i Europa den 1. oktober 2004. Pokémon FireRed og LeafGreen er de første, såkaldte "remakes" eller genskabelser af de to oprindelige Pokémon spil, Pocket Monsters Red og Pocket Monsters Green, hvilket vil sige, at spillene, bag facaden, anvender alle de teknologiske fremskridt fra Pokémon Ruby, Sapphire og Emerald til, at præsentere den samme historie, med afsæt i Kanto regionen, og spiloplevelse fra de første to spil, hvortil der selvfølgelig er tilføjet en masse nyt. Med til spillene fulgte en trådløs adapter til Game Boy Advance, som muliggjorde at multiplayer funktionerne i spillene kunne anvendes uden link-kabler.

Spillene afviger på nogle punkter fra Pocket Monsters Red og Green, f.eks. kan spillere vælge en kvindelig hovedperson i starten af spillet, et element først introduceret i Pokémon Crystal, og tilføjet til Kanto regionen er en ny sydlig ø-gruppe kaldet Sevii Islands, som spillere kan udforske efter, at have besejret Elite Four. Derudover er alle gameplay elementer som køn, abilities (evner), natures (personligheder) og genstande fra spillene efter Red og Green er også tilgængelige i Pokémon FireRed og LeafGreen.

Pokémon FireRed og LeafGreen blev udviklet, som svar på den manglende bagudkompatibilitet mellem Pokémon Ruby, Sapphire og Emerald, og Pokémon Gold, Silver og Crystal, da dette gjorde det næsten umuligt for spillere, at fange alle Pokémon, da mange slet ikke kan findes i Hoenn regionen. Udveksling af Pokémon i mellem Ruby og Sapphire, og FireRed og LeafGreen er muligt via et link kabel, og med Pokémon Emerald kan den trådløse adapter også anvendes.