PokeTeam 2.0

I min egenskab af PokeTeams præsident er det mig en stor fornøjelse, at kunne præsentere, hvad vi har valgt at kalde, PokeTeam 2.0, som i fremtiden vil være drivkraften bag PokeTeam. Denne nye platform udgøres af en kombination af det kraftige content management system, Joomla, og det robuste forum-system, phpBB i en tæt integration.

Med PokeTeam 2.0 har vi bygget PokeTeam op fra bunden til, at være klar til fremtiden, nye funktioner indbefatter blandt andet:

  • Et nyt nyhedssystem, som giver brugere og redaktører hidtil usete muligheder, hvor forummet agerer som back-end for kommentarfunktionen. Dvs. at kommentarer kan skrives direkte fra kommentarsektionen i hver enkelt artikel, men samtidig kan kommentarer også skrives igennem forummet via sektionen "Nyheder".
  • Et nyt design, som automatisk tilpasser sig mindre skærme, så PokeTeam er let anvendeligt på smartphones og tablets.
  • En ny IRC-baseret web chat, som kan anvendes direkte fra websiden eller med et IRC-chat program fra ens computer, smartphone eller tablet.

Dertil kommer alle phpBB-systemets avancerede community og forum funktioner, som alle kan se og anvende. Indirekte får brugerne også glæde af Joomla systemets avancerede funktioner til håndtering af indhold, da afdelingsadministratorer og personale lettere kan gøre nyt indhold tilgængeligt.

Udover den nye webplatform har PokeTeam, som organisation, også undergået store forandringer. Det gamle system bestående af Elite Four, arenaledere og rangers er blevet afskaffet, og i stedet er en formaliseret, foreningslignende organiserng af PokeTeam blevet indført. Dette nye system skal sikre bedre ledelse, samt en mere robust og gennemsigtig oplevelse for alle på PokeTeam, personale såvel som brugere. Systemet tager udgangspunkt i PokeTeams vedtægter, hvor i alle detaljer er foreskrevet. Bemærk venligst, at PokeTeams vedtægter ikke er tiltænkt den gennemsnitlige bruger på PokeTeam, det er reglerne for ledelsen og personalet, brugere skal i stedet læse PokeTeams regler.

Den nye organisation består af følgende personer og grupper:

Kongressen - Som PokeTeams primære beslutningsorgan fastsætter kongressen regler og procedurer for resten af ledelsen og personalet, og udpeger medlemmerne af centralstyrelsen.

PokeTeams præsident - Det tekniske og juridiske ansvar for PokeTeam varetages af præsidenten, som også styrer PokeTeams relationer med andre websider, grupper og organisationer. PokeTeams præsident er også garanten for, at andre dele af PokeTeam overholder vedtægterne. Derudover er præisndenten ansvarlig for, at udnævne centralstyrelsen når den er udpeget af kongressen.

Centralstyrelsen - PokeTeams øverste administrative organ, centralstyrelsen udgøres af dens administrator samt afdelingsadministratorerne, sammen udgør de PokeTeams øverste ledelse, og har dermed ansvaret for alle PokeTeams interne områder. specifikt nyheder, indhold, forum og chat.

Afdelingsadministratorerne - PokeTeam er nu inddelt og organiseret i afdelinger, dvs. grupper af folk, som hver har svar for en del af PokeTeam. Hver afdeling har en afdelingsadministrator, som er medlem af, og valgt af kongressen. Der er fire afdelingsadministrator, nyhedsadministratoren, indholdsadministratoren, forumadministratoren og chatadministratoren.

Afdelingspersonalet - Udover afdelingsadministratoren udgøres en afdeling også af personale, titlen på personaleposterne varierer fra afdeling til afdeling. Personalemedlemmer er redaktører (Nyhedsafdelingen), skribenter (Indholdsafdelingen), moderatorer (Forumafdelingen) og operatører (Chatafdelingen).

Kongressen har fornylig vedtaget et nyt sæt regler for PokeTeam, disse kan ses i navigations-meuen til venstre.

Med disse forandringer håber jeg, sammen med resten af ledelsen og personalet, at vi alle kan sikre en lys fremtid for PokeTeam, og dermed Pokémon i Danmark, og ren apropos, da vi alle håber på en ny guldalder, er det altid relevant at tænke tilbage på en tidligere en af slagsen. En af de første Pokémon-websites i Danmark tilbage i 1999/2000 en side kaldet PokeWorld, hvis addresse var pokeworld.dk, som i dag nu vidrestiller til det nye PokeTeam.

 

Kommentarer
Re: PokeTeam 2.0 -- anas
Friday, 26 July 2013 10:00
tak og i lige mode mejoho
Re: PokeTeam 2.0 -- MeJoho
Monday, 22 July 2013 22:53
Tillykke til alle der læser dette.
Re: PokeTeam 2.0 -- Tsuroerusu
Sunday, 21 July 2013 21:57
@ GoldenGrowlithe
Jep siden er officielt lanceret, og den nye organisation er også annonceret. Der mangler stadig et par justering i det bagvedliggende system, men jeg arbejder på det. icon_e_smile.gif Har også lige fået fikset "Kommentarer"-knappen.Ja, jeg er også vild med kommentarfunktionen, det er helt igennem genialt, og denne platform kommer til PokéPlaza meget snart. icon_e_wink.gif
Re: PokeTeam 2.0 -- GoldenGrowlithe
Sunday, 21 July 2013 21:54
Så PokeTeam 2.0 är officiellt nu? Härligt! :D
Funktionen att kunna skriva kommentarer både från forumet och från nyhetssidan är fantastisk. :)
Re: PokeTeam 2.0 -- carracosta
Sunday, 21 July 2013 16:02
Jeg elsker det nye PokeTeam det er nemt at finde rundt, men jeg savner GCEA systemet. Ellers er PT 2.0 fantastisk!
Log ind for at kommentere