Sidste chance for forhåndstilmelding til DM i Pokémon

 

Så er sidste chance for at forhåndstilmelde sig til DM i Pokémon ved at nærme sig.

Igen i år bliver det afholdt d. 20. og 21. juni på: Lumby Skole, Harlekinvej 74, 5270 Odense N.

Dette er din chance for at spille om at blive dette års Danmarksmester I TCG og vinde en invitation til at spille med ved VM i Pokémon TCG til august, som dette år finder sted i Boston, Massachusetts, USA.

Spillerne blive inddelt i følgende aldersgrupper: Junior: Født i 2004 eller senere. Senior: Født i 2000 til 2003. Master: Født i 1999 eller før. Der vil i år være mulighed for at forhåndstilmelde sig til DM.

DM i TCG vil blive spillet i standard format, både i de indledende runder og i finale runderne. Det betyder at kort fra Boundaries Crossed til og med nyeste set, er tilladt.

Alle spillere bedes møde frem med en udfyldt deckliste. Man kan finde en tom deckliste på følgende link: http://www.pokemon-organizedplay.eu/pdf/Decklist.pdf der kan dog også udfyldes en på stedet, men der gøres opmærksom på, at hvis man ikke er i køen til indskrivning inden 09:30 vil man modtage en First Round Loss.

Alle spillere, som tilmelder sig hovedturneringen vil modtage minimum en booster pakke fra det nyeste set, samt en speciel DM 2015 terning. Der vil blive spillet bedst af tre med en tidsgrænse på 60 min. i de indledende runder og bedst af tre med en tidsgrænse på 75 min. i finalerne.

Ud over hovedturneringen vil der være mulighed for at deltage i en række af andre aktiviteter, både lørdag og søndag, såsom: League Challenge, DS Turnering, Tegne konkurrence, Lodtrækning, mm.

Reglerne til DS turneringen kan læses her: http://dmipokemon.hostei.com/vgcrules.pdf

Der vil være en kiosk, hvor man kan købe slik, sodavand and andre snacks. Der vil desuden også være en butik, hvor man kan købe Pokémon kort, lommer og andet tilbehør.

Der vil være mulighed for at overnatte fra fredag til lørdag og fra lørdag til søndag. Dette vil foregå i to klasselokaler på skolen og i fodboldklubhuset. Overnatningen koster 25 kr. per mand per nat.

Man kan også tilmelde sig madordning, som består af frokost- og aftensmad lørdag + morgen- og middagsmad søndag. Prisen for denne ordning er 200 kr. Man vil ved ankomst få et armbånd, så man kan se at man er med i madordningen.

En oversigt over maden kan ses her: http://dmipokemon.hostei.com/madplan2015.pdf

Obs: Det er ikke tilladt at spise medbragt mad på skolen.

Ønsker man at overnatte og/eller være en del af madordningen, så skal man som noget nyt tilmelde sig på følgende hjemmeside: http://dmipokemon.hostei.com/ På denne side vil der også være mulighed for at forhåndstilmelde sig til TCG og VCG turneringen. Forhåndstilmelder man sig til VCG og TCG delen koster det henholdsvis 25 og 30 kr. Der er dog mulighed for at tilmelde sig ved fremmøde. Prisen for dette er henholdsvis 40 og 50 kr. Sidste tilmeldingsfrist er:

TORSDAG D. 4. JUNI.

OBS! Tilmeldingen er IKKE gældende før pengene er overført. Man vil modtage en mail når pengene er overført og man er meldt til. Husk at skrive navn på overførelsen.

Bemærk at tilmeldingen er bindende! Ved ankomst vil der være en opslagstavle, hvor man kan se hvilket lokale man skal overnatte i. Man skal selv medbringe sovepose, liggeunderlag og andre ting til overnatning. Der vil være mulig for at tage bad på skolen. Der gøres opmærksom på, at de overnattende selv sørger for at lokalerne er i samme stand, som da de ankom. Ellers vil der opkræves et gebyr for rengøring, som vil fordeles på de personer, der overnatter i det pågældende lokale.

Der gøres samtidig opmærksom på, at der ikke må camperes på Lumby skole.

Hvis folk ønsker at campere, så kan det gøres på parkeringspladsen ved fodboldklubhuset. Fodboldklubhuset ligger 2 min. gang fra skolen. Adressen for klubhuset er Cecilievej 4, 5270 Odense N.

 

Foreløbig plan for arrangementet.

Fredag:

19:00: Fodboldklubhuset åbnes for overnattende.

 

Lørdag:

07:00-07:30: Morgenmad.

8:00: Dørene åbnes og registreringen til TCG turneringen starter. · Vær opmærksom på at der vil blive foretaget deck check på ALLE før de kan tilmelde sig turneringen. OBS: Selvom der bliver foretaget deck check, så er det spilleren, som i sidste ende er ansvarlig sit deck og deckliste.

09:30: Registrering lukker.

09:40: Spiller mødes i gymnastiksalen til spillermøde.

10:00: Første runde forventes startet. · Efter 2 runde vil der en halv times frokostpause. · Efter sidste indledende runde vil der være aftensmad. Ca. kl. 19:00.

12:00: Tegnekonkurrencen åbner. · Sidste mulighed for indlevering af tegninger til tegnekonkurrencen vil være lørdag aften kl. 20:00.

23:00: Sengetid: Alle går til ro (overholdes dette ikke, vil det medføre bortvisning fra lokalerne).

 

Søndag:

07:30-08:30: Morgenmad.

09:00: Registrering til DS turneringen og League Challenge åbner. · Vær opmærksom på at deckliste også er påkrævet til League Challenge. Der vil blive spillet bedst af en med en tidsgrænse på 30 min.

10:00: Top cut runderne påbegyndes. DS turneringen og League Challange starter.

14:00: Præmie overrækkelse, tegnekonkurrence afgøres og derefter oprydning.

16:00: Festen slutter. Tak for i år. På gensyn næste år.

Dette er kun en foreløbig plan, så vær forberedt på eventuelle ændringer!

Kommentarer
Re: Sidste chance for forhåndstilmelding til DM i Pokémon -- Abubecka
Sunday, 27 September 2015 15:56
Der er de sidste par år blevet lagt et link ind på Pokémon Liga Danmark på Facebook hvor man kan tilmelde sig. Jeg ved ikke om det også gælder 2016, men det vil jeg tro. =)
Re: Sidste chance for forhåndstilmelding til DM i Pokémon -- MagnusHvam
Sunday, 27 September 2015 13:34
Well dette er et spørgsmål til DM i 2016.
Jeg bor i USA til den tid, men mig og min ven som spiller sammen (Han bor i DK) vil gerne til DM.

Så jeg vil høre hvordan tilmelding forgår.
Tilmelder man sig når man ankommer eller inden via en eller anden side?
Det vil blive mit første DM så jeg er ret så forvirret over det.
Mange tak icon_e_smile.gif
Re: Sidste chance for forhåndstilmelding til DM i Pokémon -- Wartortle
Sunday, 07 June 2015 19:52
Jo, måde XY samt ORAS er tilladte
Re: Sidste chance for forhåndstilmelding til DM i Pokémon -- alan.smajlovic
Sunday, 07 June 2015 19:37
man spiller med ORAS ik også?
Re: Sidste chance for forhåndstilmelding til DM i Pokémon -- Wartortle
Sunday, 07 June 2015 19:03
Jeg er ikke sikker på om der er præmier, og er der er det noget noget TCG relateret (det var det i hvert fald sidste år)
Så længe din pokémon er Kalos Born (altså har den blå femkant) er er den kvalificeret til at kunne bruges, Wonder Trade eller ej
Log ind for at kommentere