Ny Pokémon, Hoopa, offentliggjort

En helt ny Pokémon, Hoopa, er blevet offentliggjort af The Pokémon Company.

Hoopa kan ses i en kort trailer udsendt af The Pokémon Company, hvor der også bliver afsløret nogle få detaljer om denne nye Pokémon.

Først og fremmest er Hoopa den første Pokémon med typekombinationen Psychic/Ghost og er kategoriseret som "Mischief Pokémon". Dens Ability er Magician.

På den officielle Pokémon-hjemmeside kan man endvidere læse, at Hoopa er karakteriseret ved sine to horn samt sine mystiske ringe, som siges at have kraften til at binde dimensioner sammen, og derved transportere genstande over store afstande.

Hoopa kan ikke fanges i spillene, da den vil blive uddelt som et event på et senere tidspunkt. Det er endnu ikke blevet offentliggjort hvornår, og hvordan Hoopa kan anskaffes i spillene, men det ventes at blive offentliggjort på et senere tidspunkt.

Traileren, som viser Hoopa i aktion, kan ses nedenfor.

 

Kilder: Serebii, Pokémon.com

 

 

Hoopa trailer:

Kommentarer
Ingen kommentarer
Log ind for at kommentere