Mega Rayquaza offentliggjort

I dagens 7 timer lange NicoNico live-stream, som blev annonceret i går, blev Mega Rayquaza offentliggjort i løbet af den sidste time af udsendelsen.

De første 6 timer af udsendelsen bestod af en spilgennemgang af de originale Pokémon Ruby & Sapphire spil, hvorefter nyheder fra de kommende Pokémon Omega Ruby & Alpha Sapphire spil kunne afsløres i form af offentliggørelsen af Mega Rayquaza.

Mega Rayquaza beholder sin Dragon/Flying type, men får en ny eksklusiv evne ved navn "Delta Stream". Denne evne fremkalder en helt ny weather condition, som kaldes "Strong Winds", og som bliver beskrevet som mystiske vinde, der blæser gennem luften. Strong Winds blokerer angrebene Sunny Day, Rain Dance, Hail og Sandstorm, mens evnerne Drought, Drizzle, Sand Stream og Snow Warning, bliver ignoreret. Udover dette gør Delta Stream også alle angreb, som normalt er super-effektive på Flying Pokémon, til kun at gøre neutral skade på Flying type Pokémon. Dette gælder alle Flying type Pokémon, som er i kamp.

Et helt nyt og eksklusivt angreb, som Mega Rayquaza kan bruge, blev også vist. Dette angreb hedder "Dragon Ascent", som er et af de stærkeste Flying type angreb der findes. Når Mega Rayquaza bruger Dragon Ascent, flyver den med høj fart op mod himlen, hvorefter den styrter kraftigt ned imod modstanderen med enorm styrke.

Mega Rayquaza får et boost til næsten alle dens stats, hvilket også gælder dens i forvejen frygtsomme Attack og Special Attack stats.

Grunden til, at Mega Rayquaza gennemgår Mega Evolution og ikke Primal Reversion som Primal Groudon og Primal Kyogre, vil blive forklaret i spillenes historie. Desuden gennemgår Rayquaza Mega Evolution på en anderledes måde end andre Pokémon pga. sin unikke biologi.

En ny trailer, som viser Mega Rayquaza i aktion, kan ses under "Læs mere".

 

Kilder: Pokémon.com, Bulbanews, Serebii

 

Legenderne fra Hoenn regionen fortsætter med denne beskrivelse:

"Det var i en forhistorisk tid, tidligt i verdenshistorien. Den naturlige verden var overfyldt med energi. Denne energi gav Groudon og Kyogre en overvældende kraft. I deres evige søgen efter mere af denne kraft til dem selv, stødte de sammen igen og igen, hvilket bragte menneskerne og Pokémonerne, som levede i Hoenn regionen, i stor fare. Groudon og Kyogres overvældende kraft, som var blevet givet til dem af naturens energi, og som transformerede dem til "Primal Groudon" og "Primal Kyogre", blev senere kendt som "Primal Reversion".

"Oppe fra skyerne så en Pokémon denne kamp. Pokémonen, som danser i himlen: Rayquaza. Folket i Hoenn anser Rayquaza for at være deres store beskytter. Da Primal Groudon og Primal Kyogre havde kæmpet gennem 20 solopgange og 20 nætter, begyndte verden at miste sin naturlige balance og bevægede sig mod destruktion. Folket, som ikke kunne modstå mere, bad deres store beskytter, Rayquaza, om hjælp foran en stor sten, som skinnede i regnbuens farver. Rayquaza begyndte dermed at forandre sig i skyerne over Primal Groudon og Primal Kyogre. I et strålende lys begyndte dens krop at transformere sig. Og så..." [link]


Mega Rayquaza trailer:

 Mega Rayquaza billeder:

 Dragon Ascent:

Kommentarer
Re: Mega Rayquaza offentliggjort -- carracosta
Saturday, 04 October 2014 13:43
Jeg elsker mega Rayquaza det ligner den er klar til at ødelægge alle Pokemon. Da jeg så livestreamen var jeg ved at dø da jeg hørte Masuda sige "Mega Rayquaza!" Nu kan jeg virkelig ikke vente til november icon_e_sad.gif
Re: Mega Rayquaza offentliggjort -- MeJoho
Friday, 03 October 2014 23:27
"Skitty" wrote:
stort set alle de venner som jeg har, der intreserer sig for pokemon bryder sig heller ikke om de nye generationer
De er vel bare ikke fanatikere som de fleste af os.
Og så er der selvfølgelig alle dem hvor Pokémon kun har noget med deres barndom at gøre
så de absolut på alle måder muligt skal fortælle hele omverden at det eneste gode Pokémon
var de første spil og de første sæsoner af Pokémon, pga. de var børn dengang.
Tror ikke det har noget med kvaliteten af Pokémon at gøre at de ikke kan lide alt det nye, de
interesserer sig bare ikke for det.
Re: Mega Rayquaza offentliggjort -- Skitty
Friday, 03 October 2014 20:26
stort set alle de venner som jeg har, der intreserer sig for pokemon bryder sig heller ikke om de nye generationer
Re: Mega Rayquaza offentliggjort -- Wartortle
Friday, 03 October 2014 18:42
Lidt sjovt da dette jo ikke er en ny generation, men ikke andet end et remake
Det har nok mere med grafikken og mekanikken af gøre
Re: Mega Rayquaza offentliggjort -- Latios
Friday, 03 October 2014 16:42
"MeJoho" wrote:
Kan der være nogen grund til ikke at købe de nye spil længere?
Jeg tror det ikke icon_e_biggrin.gif
Folk fra min klasse kan finde masser af grunde (grunde som kun de finder gode). De kan ikke lide de nye generationer icon_e_sad.gif
Log ind for at kommentere