Japansk Pokémon Bank genudgivelse + Nyt XY afsnit

 

I dag kom der gode nyheder for Pokémon fans - i hvert fald de japanske. Pokémon Bank appen, som indtil nu ikke har været mulig at downloade, er nemlig blevet genudgivet på den japanske Nintendo 3DS eShop.

Pokémon Bank blev første gang udgivet på den japanske eShop den 25. december, men blev kort tid efter fjernet, da Nintendo havde problemer med deres netværk. Appen skulle efter planen have været udgivet i Europa og USA den 27. december, men dette var desværre ikke muligt.

Ejer man en japansk Nintendo 3DS, vil man dermed fra i dag være i stand til at downloade Pokémon Bank, som grundet de tidligere netværksproblemer også kommer med en opdatering, som netop skal forhindre serverne i at bryde sammen. Desuden er den gratis prøveperiode blevet forlænget til den 21. februar.

Der er på nuværende tidspunkt desværre ikke nogen informationer angående hvornår, Pokémon Bank vil blive lanceret i Europa og USA.

Udover denne positive nyhed, er der også blevet afsløret et nyt Pokémon XY afsnit af magasinet Famitsu DS+Wii.

Dette afsnit vil have titlen: "Froakie vs. Frogadier! Ninja Battle!" ("Froakie mod Frogadier! Ninjakamp!"), og vil bl.a. omhandle en ninjatræner, som har en Frogadier. Denne træner vil udfordre Ash til en kamp. Afsnittet lander i Japan den 20. februar.

 Kilde: Serebii

Kommentarer
Re: Japansk Pokémon Bank genudgivelse + Nyt XY afsnit -- Carol
Friday, 24 January 2014 12:33
Linket på nintendos hjemmeside med forklaringen om hvorfor at udgivelses datoen er blevet rykket og at de prøver på at rette fejlen hurtigst muligt fører nu frem til en side hvor der står at linket er ugyldigt (Det gør det ihvertfald når jeg trykker på det) Så jeg tror ikke at vi skal vente så meget længere.
Re: Japansk Pokémon Bank genudgivelse + Nyt XY afsnit -- ricoo
Thursday, 23 January 2014 14:10
Ja det lyder godt elsker info
Re: Japansk Pokémon Bank genudgivelse + Nyt XY afsnit -- MeJoho
Wednesday, 22 January 2014 20:46
jaaaaaaaaaaaaah.... icon_neutral.gif
Log ind for at kommentere