Nye CoroCoro afsløringer: Ny film og Pokémon Bank

 

Den nyeste udgave af CoroCoro er netop blevet lækket på diverse japanske forummer, bl.a. er der kommet nye, interessante informationer om den 17. Pokémon film, som vil få premiere i Japan den 19. juli 2014.

Filmens japanske titel er på engelsk blevet oversat til "Cocoon of Destruction", som på dansk betyder "Ødelæggelsens puppe". Der er dog usikkerhed omkring filmens nøjagtige titel, da der er tale om en direkte oversættelse af den japanske titel. Filmen vil bl.a. omhandle de legendariske Pokémon fra Pokémon X og Y, Xerneas og Yveltal, samt diverse Mega Evolution former. Indtil videre er følgende Mega Pokémon blevet vist i CoroCoro: Mega Mewtwo X, Mega Mewtwo Y, Mega Venusaur, Mega Charzard X, Mega Charizard Y, Mega Blastoise, Mega Scizor, Mega Blaziken, Mega Lucario, Mega Garchomp, Mega Gardevoir, og Mega Absol. Det vides endnu ikke om samtlige af disse Pokémon har en rolle i filmen.

Kilde: Bulbanews, Serebii

Det er også kommet frem, at den første trailer fra denne film vil blive vist i den kommende weekend i den japanske Pokémon udsendelse, Pokémon Get TV.

Udover disse informationer omkring den nye Pokémon film, er der også kommet et par nye informationer omkring Pokémon Bank, som bliver lanceret den 27. december. Bl.a. vil der være en Bank-kvinde, hvis navn er Brigette, som er den samme kvinde fra Pokémon Box: Ruby and Sapphire.

Når du overfører Pokémon via Pokémon Bank vil du også modtage PokéMiles.

Derudover er det blevet afsløret, at hvis man overfører Kyurem eller Genesect til Pokémon Bank vil genstandene DNA Splicers og Drives være tilgængelige i spillet. En Hiker i Ambrette Towns Fossil Lab vil give spilleren genstanden Drives når man viser ham Genesect, og en Punk Girl i et hus i den nordøstlige del Kiloude City vil give spilleren genstanden DNA Splicers når man viser hende Kyurem.

 

Afsløringerne i CoroCoro Comic

Kommentarer
Re: Nye CoroCoro afsløringer: Ny film og Pokémon Bank -- Bill
Thursday, 12 December 2013 20:02
Det lyder ekstremt fedt og glæder mig virkelig til den kommer ud i danmark selvom der kommer til at gå lang tid
Re: Nye CoroCoro afsløringer: Ny film og Pokémon Bank -- MeJoho
Thursday, 12 December 2013 14:58
Okay i dag vil jeg tage mig sammen og sætte mig til at se de sidste Pokémon film så jeg er klar til ExtremeSpeed Genesect: Mewtwo Awakens icon_razz.gif
Re: Nye CoroCoro afsløringer: Ny film og Pokémon Bank -- ricoo
Thursday, 12 December 2013 14:07
Jeg glæder mig ret meget til filmen håber på at der kommer mere info om filmen når der kommer mere icon_e_smile.gif
Log ind for at kommentere