Nyheder om Pokémon X og Y fra E3 Nintendo Direct

 

I anledning af E3 spilmessen har Nintendo udsendt en ny Nintendo Direct udsendelse, hvori en masse ny information om Pokémon X og Y er blevet offentliggjort, sammen med en ny trailer. Pokémon X og Y vil blive udgivet på verdensplan d. 12. oktober 2013. En ny Fairy-type bliver introduceret, som har en fordel overfor Dragon-type Pokémon, og de to nye Pokémon Vivilion og Noivern er blevet offentliggjort.

Sylveon bliver en ren Fairy-type Pokémon, hvorimod Gardevoir bliver en kombineret Psychic/Fairy-type, Marill bliver en kombineret Water/Fairy-type og Jigglypuff bliver en kombineret Normal/Fairy-type. Der er også kommet det yderligere frem om Sylveon, at det er en "Intertwining Pokémon" (Sammenflettende Pokémon), og kan udsende en aura fra dens farvebånds-lignende følere for, at berolige mennesker og Pokémon. Den folder ofte sine følere omkring dens træner, hvis den går sammen med sin træner.

To nye Fairy-type angreb er også blevet afsløret. Moonblast er et angreb, som Sylveon kan lære der påfører modstanderen skade ved at påkalde månens kraft, det sænker også modstanderens Attack-styrke. Fairy Wind er et nyt angreb, som Gardevoir kan lære der også påfører modstanderen skade.

Vivilion er en sommerfugle-lignende Bug/Flying-type Pokémon, den kan lære angrebet Struggle Bug, et Bug-type angreb introduceret i generation 5 spillene, som sænker modstanderens Special Attack-styrke. Vivilion er den udviklede form af Spewba. Det siges, at der er en hemmelighed relateret til de farverige mønstre på dens vinger, som benyttes til, at sprede dens vingeskæl, samt at blæse vind op til at angribe.

Noivern er en wyverndrage-lignende Flying/Dragon-type Pokémon, den er kendt som en "Sound Wave Pokémon" (Lydbølge Pokémon), og dens foretrukne angreb er Normal-type angrebet Boomburst, som påfører alle Pokémon, i en kamp, skade, også allierede. Noivern angriber med ultralydsbølger, som den udsender fra sine ører, disse er stærke nok til, at knuse kampesten. Noivern er også yderst fjendtlig overfor alt der kommer for tæt på, den har dog en forkærlighed for frugt, så kan beroliges at fodre den.

En ny funktion kaldet Pokémon-Amie er blevet introduceret, som giver spillere mulighed for, at lege med, samt nusse deres Pokémon, hvilket øger deres venskabsniveau. Pokémon-Amie fungerer via touchskærmen på Nintendo 3DS, dog kan større Pokémon, såsom Snorlax og Tyranitar, optage plads på begge skærme. Et højere venskabsniveau hjælper spilleren med, at kæmpe bedre i Pokémon kampe. Er en Pokémon dårligt behandlet kan den reagere negativt overfor dens træner. Spillere kan også give high-five med deres Pokémon, og give dem godbidder.

Sidst, men ikke mindst, er det også blevet offentliggjort at Pokémon X og Pokémon Y vil kunne købes digitalt via Nintendo e-Shop, og at Nintendo 3DS-funktionerne StreetPass og SpotPass vil blive anvendt i spillene.

Kilde: Bulbanews

 

Vivilion og Noivern

 

Angrebene Moonblast og Fairy Wind

 

Pokémon-Amie

 

Traileren fra Nintendo Direct

Kommentarer
Ingen kommentarer
Log ind for at kommentere